Vinderen af Årets Pip

27. februar 2014

Grundejerforeningens nye pris blev uddelt for første gang på generalforsamlingen mandag aften i Festsalen på Møllevangsskolen. På vegne af Trailer-klubben modtog Ejvind Post prisen, som blev overrakt af formand Thomas Mikkelsen og næstformand Trine Grove fra grundejerforeningen. 

Med Ejvind Post og Karen Riggelsen som primus motor er Trailer-klubben en dele-klub, hvor en gruppe grundejere deles om en fælles trailer, og derved fjerner behovet for, at alle skal købe og opbevare deres egen trailer. 

I Trailer-klubben er der også plads til det sociale sammenhold, som bl.a. indebærer at nye medlemmer skal afholde en fest for klubbens medlemmer  og optagelsesritualet kræver "godkendelse" af den serverede vin.

Trailer-klubben er et fint eksempel på moderne dele-økonomi, praktisk og socialt sammenhold mellem naboer i kvarteret og fremstår som god inspiration for andre.

Læs mere om baggrunden for prisen og se de andre nominerede  her.