Julearrangement

5. november 2015

Kære grundejere,

Inden længe går vi ind i den søde juletid, og der skal snart pyntes op. Det er hyggeligt med hjemmelavede dekorationer, og hvorfor ikke lave dem sammen med dine naboer?

Grundejerforeningen inviterer til en hyggelig og kreativ aften, hvor temaet er advents- og juledekorationer. Så kom og bliv inspireret eller vær den, som inspirerer.

Da det er helt op til den enkelte, hvad der skal laves, medbringer du selv materialer. Og medbring gerne lidt ekstra, så der også kan byttes lidt hen over bordet. Medbring eksempelvis lys, ler, bånd, kogler, grønt, etc.

Kan din nabo ikke lige denne dag - så kom alligevel.

Vi glæder os til at se dig/jer!

Hvornår:  Tirsdag den 24. november 2015 kl. 19.00

Hvor:  Åbogade 23A, 8200 Aarhus N

Hvad:  Grundejerforeningen er vært ved en lille forfriskning

Hvor meget:  Fri entré

Medbring:  Egne materialer og gerne lidt ekstra til deling med naboen

Hvordan:  Tilmelding sker til Tove Thomassen pr. tlf. / sms på 25 34 32 57 eller mail på adm.fuglebakkenaarhus@gmail.com    


Oplys venligst:  Navn, antal, vejnavn og husnummer    

SU:  Senest den 22. november 2015