Hyggelige kaffe/kagedag på legepladsen

7. juni 2013

Søndag den 2. juni var der både historisk rundvisning i kvarteret samt efterfølgende fælles hygge på legepladsen med medbragt kaffe og kage.

Solen skinnede, børnene hyggede sig på legepladsen og der blev disket op med lækre hjemmelavede kager.

Der blev også tid til en god snak om løst og fast blandt både nye og gamle beboere i kvarteret. Mariann fra Grundejerforeningen var ansvarlig for arrangementet og indsamlede desuden en række gode idéer og forslag til arrangementer, projekter og fokusområder, som grundejerforeningen vil tage med til det kommende bestyrelsesmøde.