Flyt bilen - vejene skal fejes
1. maj 2025
Vores kloaker og kantsten på de private fællesveje trænger løbende til en rengøring, så skidtet ikke hober sig op og ender med at forhindre vandafledningen ved især kraftige skybrud.
Derfor får vi tømt og renset kloakerne hvert 2. år og som noget
nyt blev det på generalforsamlingen vedtaget at bruge ekstra midler
på også at få fejet veje og kantsten via en ekstern entreprenør.
Det skyldes bl.a., at vores opfordring til at grundejerne selv
varetager denne opgave desværre ikke altid opfyldes alle steder, og
at der visse steder er meget sand og lignende fra
byggeprojekter.
Så nu kører fejemaskinen en tur på vejene mandag og tirsdag i uge
19 og vi anmoder derfor alle om at parkere på egen grund, så
vejbane og kantsten er fri til fejning.