Regler for drone-flyvning

8. april 2019

Familiens drone kan koste dig dyrt

Det er blevet populært at flyve med droner. Børn og voksne hygger sig med at sætte droner fri og filme højt fra himlen. Men skal du flyve med en drone, er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvor du må flyve med den - og hvordan du er forsikret. For en drone ude af kontrol kan nemt flyve gennem en rude, smadre en bil eller skade andre mennesker - og hvis du ikke har styr på forsikringen, kan det koste dig en formue.

Der er særligt tre ting, du skal have styr på, når du flyver med droner. 

- For det første er der helt særlige regler for, hvor du må flyve med droner. Du må fx kun sætte din drone op uden for bymæssigt område eller på områder, der er specielt indrettet til formålet. For det andet skal du være opmærksom på, at hvis din drone forårsager skader, så er det dig - som dronefører - der har ansvaret og dermed skal betale. Det tredje, du skal vide, er, at hvis din drone vejer over 7 kg, så betragtes den forsikringsmæssigt som et luftfartøj og vil ikke være omfattet af din indboforsikring, lyder det fra Lise Agerley, kommunikationsdirektør i Alka. 

Læs mere her