Invitation til årsmøde på Lokalcenter Fuglebakken

Kalder alle borgere i Møllevangen, Fuglebakken, Frydenlund og Charlottehøj!
Invitation til årsmøde på Lokalcenter Fuglebakken torsdag d. 7/12 kl. 15.00 - 16.30
- Vil DU være med til at udvikle DIT lokalcenter til et sted for fællesskaber?
- Vil DU være med til at UNDERSTØTTE initiativer til aktiviteter og arrangementer - både for seniorer og for andre generationer?
- Vil DU indgå i et aktivt medborgerskab? Så kom og deltag i årsmødet - det er åbent for alle - uanset alder.
BRUGERRÅD:
Vi er nu kommet så langt, at vi kan invitere til det første
årsmøde på Lokalcenter Fuglebakken, hvor der skal nedsættes et "Råd
på Lokalcenter".
Rådet har til formål at:
> At gøre lokalcentret til et sted for alle, et sted for sociale fællesskaber, generationsbrobygning og aktivt medborgerskab.
> At udvikle lokalcentret i et samarbejde med Sundhed og Omsorg, frivillige, foreninger, organisationer og andre relevante aktører i lokalområdet.
> At implementere Aarhus Kommunes Medborgerskabspolitik
sammen med borgerne i lokalområdet.
ÅRSMØDE:
På årsmødet skal der vælges et "Råd på Lokalcenter" blandt de
fremmødte. Rådet skal bestå af minimum 3 personer.
Rådets opgave bliver at medvirke til at gøre lokalcentret til et sted for alle, et sted for sociale fællesskaber, generationsbrobygning og aktivt medborgerskab.
Dette skal naturligvis foregå i tæt samarbejde med borgere,
frivillige, forening- er og ansatte ved lokalcentret.
Det nuværende brugerråd, Områdechef Anker Thuesen og
frivilligkoordinator Anne Skyum deltager i mødet.
Vi håber meget I har lyst til at deltage i mødet; ikke
nødvendigvis for at komme med i rådet, men for at være med til at
gøre vores lokalområdet til et rigtigt godt sted at bo. Læs mere om
lokalcenter Fuglebakken her.
Årsmødet foregår i festsalen Lokalcenter Fuglebakken, Morten
Eskesens Vej 2. Alle er velkomne - tilmelding er ikke nødvendig -
men hvis du kommer, byder vi på en portion varm
aspargessuppe!
På vegne af Lokalcenter Fuglebakken, Områdechef Anker Thuesen og brugerrådet.
For yderligere information kontakt venligst:
Anne Skyum
Frivilligkoordinator - Område Christiansbjerg
Abildgården - Bjerggården - Fuglebakken - Skelager -
Trøjborg - Vejlby
Telefon: 41 85 42 05
Email: ans@aarhus.dk