Markerne nord og vest for købstaden Århus havde i middelalderen henligget som fælled, et stort græsareal til byens heste og kreaturer. I midten af 1500-årene var agerbruget udvidet til at omfatte næsten hele bymarken. Der blev udlagt tre store vange, Møllevangen, Skovvangen og Vorregårdsvangen, som fremover skulle dyrkes i fællesskab af byens gårde. Området var på godt 1200 tdr. land, næsten 7 kvadratkilometer, og blev opdelt i 272 gårdsavl - en til hver af byens gårde. En særlig status havde Århus Mølle, der ikke lå på byjorden, men alligevel havde del i bymarken. Møllen lagde også navn til den største af de tre vange.
Møllevangen var mere end tre kvadratkilometer i udstrækning og optog hovedparten af bymarken vest for byen. Dens afgrænsning mod vest var kommunegrænsen for Århus indtil sammenlægningen med en del af Hasle sogn i 1962. Det gamle skel fulgte en markvej, der endnu er bevaret som en gangsti langs den vestligste del af Fuglebakkevej, og som kan følges videre mod både nord og syd.
Vangene var indhegnede og blev dyrket i tovangsskift. Der var dyrkningsfællesskab, men i modsætning til landsbyens bønder ejede købstadens agerbrugere selv deres jordlodder, og de var skattefrie. For at få en så retfærdig fordeling som muligt af god og dårlig jord og afstand fra byen var en gårdsavl fordelt på 5-6 agre i Møllevangen og 5-6 agre i de andre vange. Herudover kunne gårdene tættere ved byen have en eller flere tofter, som var private og uden for dyrkningsfællesskabet. Fordelingsforholdene for jordbruget var således meget kompliceret, og arbejdet med det var tidskrævende.
Bymarken blev udskiftet i to omgange. Ved den første udskiftning i 1801-02 skete der blot en ændret fordeling af agrene. Jorden blev fortsat drevet i fællesskab. De store lodsejere med flere gårdsavl fik agrene samlet to steder i hver vang, mens de små lodsejere fik deres samlet på et sted i hver vang. I 1841-42 tog man skridtet fuldt ud og udskiftede jordene af fællesskabet. Bymarkens åbne landskab blev nu opdelt med indhegninger og læplantninger. En del af markerne blev stadig drevet fra gårde i byen, men størstedelen af de udskiftede jorder blev i løbet af nogle årtier handlet og samlet på nogle få nye gårde, bl.a. opførtes Charlottehøj i 1852 og Frydenlund i 1869. Bygningerne er væk, men gårdenes navne findes stadig i kvartererne, hvor de lå. Ligeledes kan næsten alle markvejene fra udskiftningen genfindes i det nuværende vejnet.
Udskiftningen blev for en tid afslutningen på
Møllevangens nære tilknytning til byen Århus.
Området blev landbrugsjord i den kendte form, indtil
byvæksten indhentede det, og det udstykkedes i
byggegrunde. I 1918 udarbejdedes en bebyggelsesplan for
markjordene, som også kom til at danne grundlag for
anlæggelse af ringgaderne. Villaudstykningen nord for
Viborgvej, der senere blev navngivet Fuglebakken, havde efter de
første bosættelser i 1920'erne karakter af en
havehusbebyggelse. Der var boligmangel i byen, idet årene
under og efter første verdenskrig bød på
såvel vanskelige finansieringsforhold som mangel på
gode byggematerialer.
(Kilder: Bue Beck i Byens Historie, bind 2
s.14-19 / Kommuneatlas Århus, bind 1 s.18 )
Den stiftende generalforsamling i grundejerforeningen afholdtes
20. oktober 1920. Der var 78 deltagere i mødet, og den
første formand blev bryggeriarbejder Simonsen. Man vedtog
enstemmigt navnet "Haveforeningen Ekspres i Møllevangen".
Fuglesangs Allé hed dengang Ekspres-vej efter huset
"Ekspres". På generalforsamlingen den 15. april 1926 blev
foreningen omdøbt til "Parcelhusforeningen
Møllevangen".
Man var dog ikke helt tilfreds med dette navn, da man mente, at det
var noget upræcist. Så allerede på
generalforsamlingen den 21. august 1928 vedtog man igen at
omdøbe foreningen til "Parcelhusforeningen Fuglebakken".
Årsagen var, at man på generalforsamlingen den 26.
januar 1927 havde vedtaget at stemme for forslaget om, at vejene
skulle have fuglenavne og ikke stednavne, som nogle havde
foreslået. På generalforsamlingen den 12. april 1937
blev man enige om, at foreningen skulle hedde "Grundejerforeningen
Fuglebakken". Man vedtog også nye love og
vedtægter.
Byrådet vedtog den 24. oktober 1968 en partiel
byplanvedtægt for Fuglebakken - den findes under menupunktet
"Servitutter og regler".
Det skal dog bemærkes, at Miljøministeriet i
vejledende udtalelser i 1987 har fortolket planlovene
således, at en lokalplan ikke kan hindre indehaverens
udøvelse af eget erhverv i sin bolig. Dette gælder,
når der ikke beskæftiges andre end boligens beboere, og
når ejendommen som helhed ikke ændrer karakter af
bolig.
Planstyrelsens vejledende udtalelse af 12. august 1987 (j.nr.4334/14/23-1) og 7. oktober 1987 (j.nr.4334/14/23-2)
Grundejerforeningens område omfatter 322 grunde, heraf er de 58 beliggende ved offentlig vej og de resterende 264 ved privat vej. Næsten alle grunde med skel til privat vej har tinglyst medlemskab af foreningen. I nye udstykninger er der oftest pligt til medlemskab af en grundejerforening, men i ældre udstykninger som Fuglebakken, kan det ikke pålægges ejerne.
Efter beslutning på generalforsamlingen i 1998 blev alle grunde ved privat vej tilbudt en tinglysning af medlemskabet med henblik på fælles vejvedligeholdelse. Af de 264 mulige grunde blev medlemskabet tinglyst på 256.
Århus Kommune ønskede ikke at tinglyse medlemskabet på de to kommunalt ejede grunde, og seks private hus- og grundejere ønskede ikke at tinglyse medlemskabet.
Servitutten kan ses under menupunktet "Servitutter og regler". Originaldokumentet omfatter desuden en række sider med matrikelnumre og ejernes underskrifter.
Grundejerforeningen står for vedligeholdelsen af de
private veje ved de matrikler, der har tinglyst medlemskab. Ydelsen
består af en løbende vedligeholdelse af
kørebanen samt vedligeholdelse og evt. udskiftning af
rendestensbrønde. Vedligeholdelsen omfatter ikke fortove,
men bestyrelsen forsøger at koordinere fortovenes
vedligeholdelse, således at eventuelle reparationer kan
foretages samlet og dermed billigst muligt fra gadehjørne
til gadehjørne.
Vintervedligeholdelse består groft sagt af snerydning og
glatførebekæmpelse.
Grundejerforeningen står for snerydningen på de private
veje ud for de matrikler, der har tinglyst medlemskab. Ydelsen
består af en maskinel fjernelse af sne fra kørebanen,
så denne er farbar for nødvendig kørsel med
f.eks. postbil, renovation og redningskøretøjer.
Den enkelte grundejer må derfor indstille sig på, at adgangsforholdene til grunden kan blive vanskeliggjort af den sne, der fjernes fra kørebanen.
Den enkelte grundejer står selv for
glatførebekæmpelse til vejens midte.